Mit afløb fra køkken -eller badeværelsesvask er tilstoppet

Hælde 1-2 liter kogende vand i vasken, hvis afløbet ikke er helt stoppet, så vandet 'bare' løber meget langsomt ud. Det kan fjerne det meste, der har sat sig fast i afløbet.

Brug en svupper. Fyld vasken halvt op med vand, pres en fugtig klud mod overløbsventilen, og pump op og ned med svupperen ved afløbet. Gentag evt. flere gange og skyl grundigt efter.

Skil vandlåsen under vasken. Brug gummihandsker til at fjerne skidtet i rørene og stil en spand under til at opfange vandet. Det er ikke særlig svært, men kan være lidt ulækkert.

Brug en rensesplit (en lang fjeder), hvis tilstopningen sidder længere ude i afløbet . Pres fjederen ned i røret og drej rundt, så prop og skidt fjernes.

Har du forsøgt dig med ovenstående løsninger uden positivt resultat er det tid til at ringe til en VVS person.